Hvad sker der, hvis jeg slår min nabos beostær ihjel?

Hvordan slår man en BEO stær ihjel !

Hvilke muligheder eksisterer der inden for lovens rammer for at få en beostær til at holde mund - underforstået således at den ikke generer naboer i miles omkreds med fløjten, skrigen og " Dengang jeg drog afsted...". Ejeren synes naturligvis godt om kræets fortræffeligheder og kan ikke forstå, at andre blot ønsker at kunne opholde sig i og nyde deres sommerhaver i fred og ro.

Hvilken straf risikerer man, hvis man selv løser problemet :-)

Svar:

Du risikerer bødestraf og erstatningsansvar, hvis du slår naboens beostær ihjel, så det kan jeg absolut ikke anbefale dig at gå videre med.

Til gengæld kan du bede kommunens tekniske forvaltning vurdere, om fuglen medføre så store gener, at der kan udstedes et påbud om at holde den inde i huset. Umiddelbart kan jeg dog næppe forestille mig, at det kan være tilfældet.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund