Er der ikke forbud mod underpant i forbrugerkreditkøb ?
Begrundelsen for denne bestemmelse er, at man har villet indføre et en-strenget system, således at sælger kun kan sikre sig ved at tage ejendomsforbehold.
Retsvirkningerne af forbudet er, at hvis en sælges betinges sig pant i ex. en bil, er dette ugyldigt og sælgeren har slet ingen sikkerhed.
Så hvis du har set en sådan ordning i forbindelse med salg af biler på kredit, så er dette i strid med Kreditaftaleloven, og vil ikke få nogen retsvirkninger.
Forbudet gælder kun køb af løsøre, og der kan derfor godt gives pant i en fast ejendom, selvom der er tale om et forbrugerkøb.
Der skal dog lige gøres opmærksom på, at det stadig er tilladt at yde lån til en forbruger, og samtidig få pant i nogle af hans andre ejendele. Man må bare ikke som sælger betinge sig pant i det, man lige har solgt. Et finansieringsinstitut, der har en fast aftale med sælger om at yde lån til dennes kunder, kan heller ikke få pant i det solgte.
Man kan ligeledes få pant, hvis man yder et såkaldt fritstående lån. Det betyder, at lånet ikke kommer fra den person, der sælger tingen (eller fra én med fast aftale med sælger jf. ovenfor). Hvis en bank f. eks.. låner penge ud til en bil, som kunden naturligt nok skal købe et andet sted, kan banken således godt betinge lånet af, at der gives pant i bilen.
Med venlig hilsenAnnette Hansen