Jeg køber en hest om lørdagen og min dyrlæge siger om mandagen, at jeg skal lave handlen gå tilbage, fordi hesten opfører sig mærkeligt (bl.a. stejler og sparker ud). Har jeg så ret til at tilbage levere hesten?
Hesten var sød og rar de 2 gange jeg så på den hos sælger, men den ændrede sig ,da den kom hjem til mig.
Hvilke regler gælder der, når man køber hest, og når man vil have handlen til at gå tilbage?
Køb af hest betragtes juridisk set som køb af løsøre (ting) og er derfor reguleret
af reglerne i Købeloven.
Nu skriver du ikke noget om, hvorvidt du har købt hesten hos en hestehandler (altså
en, der erhvervsmæssigt sælger heste) eller af en privatperson - og det kan efter
omstændighederne godt have betydning, da der gælder særlige regler for de såkaldte
forbrugerkøb.
Hovedreglen er dog i begge tilfælde, at der ikke er noget, der hedder fortrydelsesret
med mindre det er aftalt i forbindelse med handelen - og det vil igen sige, at du
kun kan hæve handelen (altså forlange dine penge tilbage hos sælger mod at tilbagelevere
hesten), hvis de forhold, dyrlægen har konstateret, kan karakteriseres som
en (skjult) mangel ved hesten.
Om det er tilfældet er vanskeligt at bedømme ud fra den meget kortfattede beskrivelse,
du giver - men det er selvfølgelig klart, at hesten skal være til at komme i nærheden
af, både på staldgangen og i øvrigt. Mit bedste råd må derfor være, at du straks
skriver til sælger (send brevet anbefalet og behold selv en kopi som bevis) og reklamerer
over de mangler, du har konstateret samt forbeholder dig at hæve handelen, hvis
tingene ikke bliver bedre i løbet af en meget kort periode (det kan jo være, at
hesten bare reagerer på de nye omgivelser, og at unoderne går over når den lige
har vænnet sig til den nye tingenes tilstand).
Venlig hilsen
Med venlig hilsen