Dækker garanti på ladyshaver også skærefoliet?

Jeg har et års garanti på min ladyshaver købt for 7 måneder siden.

Skærefoliet knækkede, da jeg vil rense det, selv om jeg fulgte brugsanvisningens vejledning. 

Ekspeditricen i forretningen meddelte mig, at skærefoliet ikke var dækket af garantien.

Dette fremgår ikke af garanti beviset.

Hvad kan jeg gøre ??

Svar:

Hvis en forretning giver garanti, skal eventuelle begrænsninger i garantien fremgå. 

Er der givet en generel garanti, vil udgangspunktet være, at garantien omfatter hele genstanden - dvs. også skærefoliet. 

Du må derfor fastholde, at skærefolien er omfattet af garantien. Kostede ladyshaveren mere end 500 kr., vil du kunne indbringe sagen for Forbrugerklagenævnet, Amagerfælledvej 53, 2300 Kbh. S.

Med venlig hilsen

Birgit Thrusholm

Ret & Råd, Køge

Danmarks Familieadvokat samarbejder med Ret & Råd.