Skal jeg betale 180 kr. for besøg på internet-tjeneste?

Jeg er nybegynder på internettet! 

En dag jeg sad og kikkede mig omkring på nettet kom jeg forbi et sted, der hedder sex.....dk. Kort tid efter fik jeg en regning fra et firma, der ville opkræve 180 kr. for en service, som jeg ikke var bekendt med at jeg havde brugt. Jeg husker ikke, at jeg fået oplysninger omkring nogle omkostninger på denne side.

Skal jeg betale denne ?

Svar:

Forbrugerklagenævnet og Forbrugerombudsmanden har behandlet flere sager magen til din. Efter deres praksis skal det klart og tydeligt fremgå af internetsiderne, at brug af disse vil blive faktureret særskilt. Dette skyldes, at man jo på internettet surfer rundt og ikke læser alt på en given side, og man regner med, at det er gratis - medmindre man får andet at vide - fx. skal indtaste kreditkort nr.

Har du derfor ikke set oplysninger om, at der var tale om en betalingstjeneste, vil jeg råde dig til at meddele firmaet, at du ikke mener, at du er forpligtet til at betale, idet du ikke før modtagelsen af fakturaen er blevet gjort opmærksom på, at det kostede penge at benytte tjenesten. Firmaet vil måske ikke frafalde kravet umiddelbart, men du må bare fastholde, og vil de gå videre med kravet, må firmaet indbringe sagen for retten - hvilket endnu ikke er sket i sådanne sager.

Med venlig hilsen

Birgit Thrusholm

Ret & Råd, Køge

Danmarks Familieadvokat samarbejder med Ret & Råd.