Spørgsmålet er nu hvor stor grad vi kan gøres erstatningsansvarlige i forbindelse med de produkter vi leverer (det skal siges, at vi leverer IT-produkter). Lad os nu sige, at vores programmel kommer til at udøve skade hos en kunde for rigtig mange penge - hvor meget kan vi gøres ansvarlige for dette. Som vi forstår det, er vi kun ansvarlige for det indskud vi har skudt i virksomheden. Er dette korrekt?
Et andet spørgsmål: Er posten som adm. direktør (som vi besidder) særligt udsat? Kan denne person gøres personligt ansvarlig for tab/erstatning i forbindelse med de produkter, som vi leverer?
Vi har naturligvis ansvarsfraskrivelser, o.s.v. på de produkter vi leverer, men den gælder jo ikke ved "grov misligholdelse". Vi forsøger jo selvfølgelig at undgå dette, men spørgsmålet er, om vi kan gøres personligt ansvarlig, hvis det alligevel sker.
Svar:
Der er to elementer i dit første spørgsmål: hæftelse og ansvar. Hvis selskabet pådrager sig en gæld, det ikke kan eller vil betale opstår spørgsmålet om I som anpartshavere hæfter så pengene kan hentes hos jer personligt. Det klare udgangspunkt er nej - der skal noget særligt til før der er hæftelsesgennembrud. F.eks. at trediemand ikke vidste at det var et selskab. Derfor skal I huske altid at bruge aps-betegnelsen på forretningspapirer osv. Selvom loven foreskriver det forsynder mange sig.Derudover må I endelig holde jeres privatøkonomi adskilt fra selskabsøkonomien. Ellers kan det samme ske.
Men gør I dette ordentligt, er der ingen reel risiko for hæftelse - kreditorerne vil så vide at de kun har selskabet at holde sig til.
Andet led af dit første spørgsmål kan besvares på samme måde som dit sidste spørgsmål. Erstatningspligt indtræder hvis man som anpartshaver eller direktør handler på en måde så man må vide at det vil volde kreditorerne tab. Hvis man køber ind på kredit på et tidspunkt hvor man burde vide at selskabet aldrig ville kunne betale, eller fortsætter virksomheden efter at den klart burde have været lukket f.eks. Direktøren er særlig udsat fordi han træffer mange beslutninger og dermed har større risiko for at træffe nogen der er forkerte.
Hvis det bare går galt med et produkt, fordi det svigter men der ikke er noget konkret at bebrejde ledelsen eller ejerne er der intet personligt ansvar - ingen "culpa".
Men det er for selskabsøkonomiens skyld ofte en god ide at lave nogle forretningsbetingelser og så produktansvarsforsikre sig.
Fsva. grov misligholdelse vil det normalt kun gå ud over selskabet, ikke beslutningstagerne personligt, medmindre som sagt man lader hånt om kreditorerne.
Jeg håber dette hjælper, men er det mange penge der er i risiko burde I måske sætte jer ned med en advokat og drøfte alting mere bredt igennem.
Med venlig hilsen
Flemming Keller Hendriksen
Advokat, Non-practising Solicitor of the Supreme Court of England and Wales