Jeg står for at skulle udskifte mit tag på huset.
I den forbindelse vil jeg gerne vide, hvor mange tilbud jeg må hjemtage og hvor hjemmelen findes.
Er der andre forhold man bør være opmærksom på i denne forbindelse.
SVAR:
Da jeg går ud fra, at du ikke vil holde en egentlig licitation på arbejdet, må du
i henhold til Licitationslovens § 5 stk. 1 ikke indhente flere end 2 underhåndsbud
på samme stykke arbejde før 6 måneder efter det sidste tilbud eller 3 måneder efter,
at du har annulleret de modtagne bud.
Du skal bede om egentlige tilbud, idet overslag ikke er bindende tilbud og derfor
ikke binder håndværkeren. Arbejde udført i henhold til overslag er almindeligt regningsarbejde,
hvor det nærmest er dig, der skal bevise, at regningen til sin tid er urimelig.
Med venlig hilsen
NB: Fra d. 01.09.2001 er licitationsloven ophævet og afløst af lov om indhentning af tilbud. Der gælder herefter ikke længere begrænsninger i det antal tilbud, som man må indhente.