Hæfter banken for bortkommet ejerpantebrev?

Jeg har for nylig hjulpet min svigermor med at sælge sit hus, som hun arvede for to år siden, da min svigerfar døde. I forbindelse med salget kom det frem, at der i huset var tinglyst et ejerpantebrev med fuldmagt til mine svigerforældres pengeinstitut, som efterfølgende benævnes *banken*.

Pantebrevet, som er på 88.000 kr. blev oprettet, tinglyst og overdraget banken i 1979 af min svigerfar som garanti for et lån, hvis restgæld blev indfriet i 1990. Det originale pantebrev er bortkommet og problemet er nu:

Hvem skal betale for den mortifikation af pantebrevet, der nødvendigvis må foretages i forbindelse med hushandelen?

Bankens påstand er, at de har udleveret pantebrevet til min svigerfar, da restgælden blev indfriet i 1990. Banken kan ikke bevise denne påstand, hvilket de heller ikke mener er nødvendigt, da der er gået mere end fem år siden lånet blev indfriet. Banken mener, at de ikke er forpligtet til at opbevare dokumenter - herunder en kvittering for udlevering af pantebrevet - i mere end fem år efter lånets indfrielse.

Jeg har overfor banken gjort gældende, at da der er tale om et pantebrev i fast ejendom, kan der ikke være tale om en forældelsesfrist, da pantebrevet er gyldigt indtil det evt. aflyses. Jeg har endvidere overfor banken kunne fremvise en række andre gamle dokumenter vedr. huset, herunder gamle aflyste pantebreve, som min svigerfar omhyggeligt havde opbevaret. Dette forhold mener jeg underbygger min påstand om, at min svigerfar udmærket vidste hvad et pantebrev var og derfor ikke i tankeløshed ville have smidt det bort såfremt han, som banken påstår, havde modtaget det. Jeg mener derfor at banken må betale for mortifikationen.

Min svigermor var ikke involveret da pantebrevet i sin tid blev oprettet, heller ikke senere. Hun har derfor ingen som helst erindring om sagens sammenhæng. Teoretisk set kunne pantebrevet naturligvis befinde sig hos en helt tredje part. Men da der er gået to år siden min svigerfars død, uden at nogen har rejst krav i forbindelse med pantebrevet og intet i øvrigt taler herfor, kan man se bort fra denne mulighed.

Sagen er nu endt med, at banken har indvilget i at betale for mortifikationen *pr. kulance*. Jeg har imidlertid en mistanke om, at venligheden dækker over, at banken ved, at den har uret og af hensyn til lignende sager helst vil løse sagen i mindelighed og undgå at skabe præcedens. Hvad mener brevkassen?

SVAR:

Pengeinstitutankenævnet har i op til flere tilfælde taget stilling til lignende sager, og der er fast praksis i nævnet for, at det ikke kan pålægges pengeinstituttet at føre bevis for, at ejerpantebrevet er blevet udleveret til klageren, såfremt det er mere end 5 år siden, at sikkerheden til pengeinstituttet er ophørt.

Havde din svigermor klaget til Pengeinstitutankenævnet, ville hun efter min opfattelse således ikke have fået medhold, og bankens oplysning om, at den betaler pr. kulance, må betragtes som rigtig. Om en domstol ville komme til et andet resultat er efter min mening tvivlsomt.

Med venlig hilsen

Camilla Nowak
___________________


Advokaterne
Sankt Knuds Torv P/S

Ryesgade 31
Postboks 5009
8100 Århus C
Tlf.: 8613 0600
Fax: 8613 1500

Mail: cn@askt.dk