Kan jeg købe varer på udsalg for mit tilgode-bevis?

Jeg ville bytte noget tøj som jeg havde fået i julegave. Da jeg havde travlt ville jeg gerne have et tilgode-bevis, så kunne jeg komme en dag jeg havde mere tid og finde noget.

Butikken lavede et tilgode-bevis, men fortalte at jeg ikke kunne købe udsalgsvarer for beviset - gerne tilbudsvarer men ikke
udsalgsvarer. Må de det ?

SVAR:

Hvis butikken har indført en ordning, hvor kunderne kan få et tilgodebevis, så må beløbet på dette bevis kunne bruges til alle former for indkøb - herunder udsalgsvarer. Jeg har aldrig tidligere hørt om lignende begrænsninger, og jeg mener ikke, at de holder.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund