Hej, og tak for den glimrende brevkasse / service, som jeg tidligere har benyttet mig af !
Jeg fik i foråret udskiftet en defekt varmtvandspumpe i mit hus.
Nu er den gal igen - den larmer.
Blikkenslageren har set på den og sagt, at han vil udskifte den - der er jo et års garanti på.
Nu siger han imidlertid, at leverandøren jo ikke dækker arbjedslønnen over garantien.
Så er mit spørgsmål : Skal jeg selv betale arbejdslønnen for at få den udskiftet ?
Svaret på dit spørgsmål afhænger af, hvem der i foråret udskiftede og leverede varmtvandspumpen.
Hvis du bestilte blikkenslageren til at udskifte pumpen, så det er ham, der har indkøbt pumpen, og så må han have pligt til at isætte en ny og fejlfri uden omkostninger for dig.
Men hvis du selv har købt pumpen og derefter har betalt en håndværker for at udskifte den (eller eventuelt selv har gjort det), kommer du ganske rigtigt til at betale blikkenslagerens arbejdsløn.
Med venlig hilsen
Erik Frodelund