Hvornår må der rundes op ved betaling?

Jeg kunne godt tænke mig at finde reglerne for forretningers ret til at runde op, når beløbet er skævt f.eks kr. 9,95 osv. Jeg har nemlig været ude for, at der var nogle, der ikke ville sætte det "lige på beløbet".

De regler vil jeg gerne se, hvis det kan lade sig gøre.

SVAR:

Reglerne om afrunding ved betaling står i § 5 i møntanordningen (anordning nr. 692 af 11.10.1991), hvor det fastsættes, at der "ved betaling med dansk mønt af et ørebeløb, der ikke er deleligt med 25, sker afrunding til det nærmeste beløb, der kan deles med 25".

Men det gælder ikke ved elektronisk betaling samt ved betaling med checks og giro (medmindre det er aftalt mellem parterne). Her benyttes det pågældende beløb, fx 9,95 kr.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund