Kan vi ændre filippinsk særeje til dansk kombinationssæreje?
 

Min kone og jeg blev gift for tre år siden i Filippinerne, hvor min kone er fra, og hvor vi begge var bosat dengang. Ved den lejlighed fik vi fuldstændigt særeje, da advokaterne ikke rigtig kendte de variationsmuligheder vi har i Danmark og jeg ikke kunne forklare dem, og de tvivlede på, at de holdt. Det fuldstændige særeje blev tinglyst i Danmark og registreret i Filippinerne sammen med vores vielsesattest som det skal. Der er bl.a. et kryds på denne om at vi har 'entered into a marrige settlement' som er vedhæftet.

Nu er vi imidlertid flyttet til Danmark, og for at stille min kone bedre, hvis jeg dør, finder jeg kombinationssæreje mere fordelagtigt.

1. Hvad skal vi gøre for at ændre vores fuldstændige særeje til kombinationssæreje?

2. Er det nødvendigt at ændre noget i Filippinerne? (det er temmelig uoverskueligt)

3. Hvis ja, hvorfor, vi kan jo ikke rende fra det vi tinglyser i Danmark.

Jeg kan tilføje, at jeg er dansk statsborger, min kone Filippinsk, vi har en datter på halvandet år. Jeg ejer et gældfrit hus og min kone ejer to par silkestrømper.

Svar:

Jeg er helt enig i, at ændringen til dansk kombinationssræreje vil være en stor fordel for din hustru, hvis du dør først.

I er fra starten af ægteskabet underkastet filippinsk ret, da jeres første fælles bopælsland var Filippinerne.

I kan oprette en dansk ægtepagt, hvor I aftaler,  at dansk familieformueret skal gælde I jeres ægteskab, og at I skal have dansk kombinationssæreje

En aftale om, at dansk ret skal finde anvendelse, kan indgås ved en dansk ægtepagt, hvis mindst en af jer bor i Danmark eller er dansk statsborger

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg


Hit Counter

10-06-20