Må min fraseparerede kone bo hos mig et stykke tid?

Min kone og jeg blev separeret for 14 måneder siden.

Mit spørgsmål går på, om hun kan flytte ind hos mig, uden at vi genoptager vor forhold. Vi er ikke intereseret i at være par igen, kun at hun bor her et stykke tid af rent praktiske årsager. Er dette muligt.

Vi er ikke blevet skilt, kun separeret.

Svar:

Jeg synes, at det vil være at lege for meget med ilden, hvis I flytter sammen igen, da der er stor risiko for, at det vil statueret, at der er tale om en samlivsgenoptagelse med den virkning, at I er gift på ny på godt og ondt. Det afgørende må være, at I bor sammen og ikke, om I betragter jer som et par igen.

Jeg foreslår derfor, at I bliver skilt før hun flytter ind. Det kan I jo blive uden problemer.

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg