Skal min kones arv deles ved skilsmisse ?

Min kone har arvet en masse penge, men har samtidig meddelt mig, at hun vil skilles, fordi hun har fundet en anden.

Hvordan er jeg stillet med hensyn til arven?

Svar

Din kones arv bliver som udgangspunkt fælleseje og skal derfor deles ved den kommende skilsmisse. Du kan således glæde dig over, at Danmark som et af de eneste lande i verden har en regel om, at også arv og gaver er fælleseje.

Glæd dig dog ikke for tidligt, for der gælder 2 undtagelser:

  1. Det kan fremgår af et testamente, at arven skal være din kones særeje. Sådanne bestemmelser findes i ca. 2/3 af alle testamenter.
  2. I kan selv have en ægtepagt, som bestemmer, at arven skal være særeje.

Vi håber, at arven ikke falder ind under de 2 undtagelser.

Med venlig hilsen 

Jørgen U. Grønborg

Ryesgade 31, 
8100 Århus C
Tlf. 86130600