Kan min kone kræve 50% af mit hus og min bil, når hun vil separeres efter 6 måneders ægteskab?

Jeg blev gift igen for 6 måneder siden

Vi lejede et hus sammen, og jeg satte mit hus til salg.

Dagen efter at mit hus var solgt, meddelte hun mig, at hun ville separeres.

Jeg vil gerne vide, om hun nu ved bruddet kan gøre krav på bodeling og kræve det halve af beløbet, som jeg fik ved hussalget?

Kan hun kræve det halve af friværdien i min bil?

Svar:

Hun kan som udgangspunkt kræve 50% af din formue, når I ikke havde oprettet ægtepagt om særeje.

I næsten alle andre lande i Europa skulle du ikke dele den formue, som du havde ved vielsen, men kun den formue, som opspares under ægteskabet. I Danmark gælder der et altomfattende formuefællesskab, som også omfatter den formue, som ejes ved ægteskabets indgåelse.

Da ægteskabet er kortvarigt, er der dog en mulighed for en skævdeling - se dette emne: 576 Skævdeling i kortvarige ægteskaber.

Du bør omgående søge advokatbistand

Med venlig hilsen 

Jørgen U. Grønborg

Ryesgade 31, 
8100 Århus C
Tlf. 86130600