Ved seperation i august 1994 blev det aftalt, at fællesboet var delt.
I Juli 1995 blev min slutopgørelse for 1993 ændret, idet skattevæsenet ikke ville godkende skiftende arbejdsteder.
Kan halvdelen af den deraf medførte restskat hentes hos min forhenværende ægtefælle,
og i givet fald hvordan?
Svar:
Udgangspunktet er, at du i denne situation kan kræve bodelingen genoptaget.
Dit krav på genoptagelse af bodelingen kan dog bortfalde, hvis du ikke har gjort
kravet gældende over for din ekshustru hurtigst muligt efter at du blev klar over
det nye passiv.
Der kan heller ikke kræves genoptagelse, hvis man efter en konkret bedømmelse må
vurdere, at du selv burde have været klar over, at der nok ville komme en restskat,
og at du derfor burde have taget forbehold om senere ligedeling af en sådan restskat.
Hvis du ellers opfylder betingelserne for at kræve boet genoptaget, kan du om nødvendigt
anlægge sag mod din tidligere hustru om betaling af halvdelen af restskatten for
1993.
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg.