Jeg har et spørgsmål, jeg håber I kan hjælpe mig med.
Det drejer sig om hvem der har ret til vores fjernsyn nu, hvor min kæreste og jeg skal flytte fra hinanden.
Hun påstår det er hende som kan beholde det, fordi det i sin tid var hende som betalte for det.
Jeg påstår at det indbo vi har købt tilhører os begge to, da jeg har betalt andre ting af det vi har købt.
Svar:
Hvis hun har købt og betalt fjernsynet med sine egne penge, har hun alene ejendomsretten til fjernsynet, medmindre I har indgået en aftale om, at det skulle tilhøre jer i lige sameje.Du ejer til gengæld de ting, som du har købt og betalt.
Hvis fjernsynet var købt for midler fra en fælles konto, ville det tilhøre jer i lige sameje.
Med venlig hilsenJørgen U. Grønborg