Kan jeg sætte vort hus til salg uden min samlevers samtykke?

Jeg ejer sammen med min samlever et rækkehus, og vi overvejer at gå fra hinanden.

Nu er spørgsmålet, hvis han ikke vil være med til at sælge, og jeg ikke er interesseret i at beholde huset, kan jeg så sætte huset til salg uden hans samtykke ?

Hvis ikke - hvad kan jeg saa gøre ?

Han har ikke råd til at blive i huset alene og det har jeg heller ikke.

Det skal lige siges, at ifølge skødet ejer jeg 95% af boligen.

mvh.
Den ugifte fra-skilte.

Svar:

Du kan ikke sætte hele huset til salg uden din medejeres samtykke. Dette gælder, selv om han kun ejer 5% af huset.

Hvis I ikke kan blive enige om at sælge huset på normal vis, kan du begære samejet opløst ved en såkaldt frivillig auktion gennem fogedretten. Her kan du selv byde på hele ejendommen.

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg