Vi har netop været hos notaren og fået skrevet under på formularen til testamente for samlevende uden børn.
Jeg har et spørgsmål vedrørende pension.
Min samlever og jeg har indsat hinanden som særlig begunstiget i gruppeliv.
Derudover har han en privat kapitalpension i en bank. Begunstiget er "de nærmeste pårørende". Skal vi ændre denne begunstigelse?
Jeg mener, at det ikke er nødvendigt, når nu vi har oprettet testamente ved den formular I tilsendte os.
Har jeg ret???
Hvis din samlever anvender begunstigelsesklausulen "nærmeste pårørende" efter d. 01.01.2008, vil din samlever være begunstiget, forudsat at I på dødstidspunktet har levet sammen de sidste 2 år. Hvis kapitalpensionen er tegnet før d. 01.01.2008, skal han sørge for at pensionsaftalen forsynes med en påtegning om, at han fortsat ønsker at anvende klausulen "nærmeste pårørende". Derved træder de nye regler i kraft, og du bliver som hans samlever begunstiget, hvis I opfylder kravet om 2 års samliv
Din samlever kan også indsætte dig ved navns nævnelse
Det er ikke nødvendigt at ændre testamentet.
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg