To bor sammen, har samme folkeregisteradresse, men det er meget begrænset, hvor meget den ene har med af indbo (tøj + støvsuger etc men ikke møbler tv osv.) og der kommer en foged sag.
Kan fogeden tage nogle af den andens ting med ???
Der er tale om et papirløst forhold. Hvordan ser fogeden på dette forhold ?
SVAR:
Papirløst samlevende hæfter ikke for hinandens gæld, og fogeden kan derfor ikke gøre udlæg i ting, som tilhører samleveren.
Situationen ville være en anden, hvis f. eks. manden havde al gælden og sørgede for pro forma at købe alle værdifulde ting i kvindens navn. Der er intet, der tyder på pro forma i dit eksempel, og fogeden skal derfor respektere samleverens ejendomsret.
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg
Århus