Hvordan forholder det sig, hvis to mennesker ønsker separation, mens kvinden er gravid.
Er der forskelle på, om separationen sker før eller efter fødslen?
SVAR:
Hvis forældrene separeres inden barnets fødsel, har moderen forældremyndigheden
alene, men forældrene kan dog allerede ved separationen aftale fælles forældremyndighed
til det ufødte barn.
Hvis forældrene først bliver separerede efter barnets fødsel, har de fælles forældremyndighed
fra barnets fødsel, og så skal det i forbindelse med separationen aftales, om den
fælles forældremyndighed skal fortsætte, eller om den ene skal have forældremyndigheden
alene.
Faderen har ikke ret store chancer for at få tilkendt forældremyndigheden alene
til et nyfødt barn, så der er i praksis ikke den store forskel på, om separationen
gennemføres før eller efter barnets fødsel.
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg