Kan jeg forhindre, at min 9-årige datters moder lader hende køre i en bil med en beruset fører?

Jeg har en datter på 9 år, hvis mor er blevet gift, har fået to børn og er blevet skilt igen.

Hendes ex-mand har fået for vane at drikke øl (guld og almindelig ), mens han kører bil og for nylig så jeg ham, tilfældigt, sætte sig i bilen og køre, efter hurtigt at have drukket en halv liter guldøl og en pilsner.

Min ex og de mindste af børnene var med i bilen og nu tænker jeg på, om noget lignende kan finde sted, når min datter er med.

Min ex er vidende om, at han drikker i bilen, men hvad kan man egentlig stille op for at undgå det ? Kan man tvinge ham til at puste i et alkometer eller lignende ?

SVAR:

Jeg mener ikke, at du kan stille noget op.

Moderen har eneforældremyndigheden, og det er dermed hende, der kan forbyde ex-manden at køre med din datter i beruset tilstand.

Du kan tale med moderen om problemet

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg