Jeg er en pige på 17½ år og bor sammen med begge min forældre i Kolding.
Jeg er i den situation, at jeg ikke kan med mine forældre. I juleferien nægtede de at jeg måtte besøge min kæreste i Århus. Da havde vi ikke set hinanden i 16 dage. Jeg gjorde det alligevel imod deres vilje. Da jeg kom hjem 1 uge efter havde vi et meget stort skænderi. Hvor min far hældte kaffe ud over mig, jeg kastede en skål efter ham og da overfaldt han mig næsten. Han rev min halskæde af, tog mig hårdt i skulderen. Jeg blev meget bange. Hvis ikke min mor havde stoppet mig, er jeg sikker på han havde banket mig.
Men mit egentlige problem er at de har bestemt, at så længe jeg bor hjemme, må jeg ikke ringe til min kæreste fra huset eller modtage opkald fra ham. Men værst af alt må han ikke komme i vores hus, men jeg må heller ikke besøge ham. Kan det virkeligt være rigtigt, at de kan nægte mig at se min kæreste, som jeg elsker overalt på jorden.
Jeg håber på et svar, da jeg er meget desperat over det. Det er meget hårdt ikke at må tale med eller se sin kæreste
SVAR:
Rent juridisk har dine forældre fat i den stærke ende af rebet, for de har retten til at bestemme på dine vegne - også i personlige anliggender - indtil du bliver juridisk voksen, dvs. 18 år. Men de skal også tage hensyn til dine "interesser og behov", som der står i lov om forældremyndighed og samvær § 2 stk. 1.
Da intet tyder på, at du kan snakke fornuftigt med dine forældre, vil jeg opfordre dig til at tage en snak med foreningen Børns Vilkår - på 35555559 - eller Børnetelefonen på 35555555 (daglig mellem kl. 12 og 19) eller Døgnkontakten på tlf. 35373623 (døgnåben - og især for unge mellem 12 og 18 år). Ligeledes kan du måske med fordel henvende dig til socialforvaltningen og bede om hjælp til at få ordentlige vilkår for en ung kvinde på knap 18 år. Du kan eventuelt anmode socialforvaltningen om at få en personlig rådgiver
Med venlig hilsen
Erik Frodelund