Hvis en 17-årig pige underskriver en lejekontrakt, UDEN en værges underskift - er hele lejemålet så ugyldigt.
Og kan udlejer i så fald opkræve manglende husleje indbetaling. Det skal nævnes, at den omtalte pige fyldte 18 år, 2 mdr. efter, at hun underskrev lejekontrakten.
SVAR:
Lejekontrakten er ugyldig og værgen kunne annullere aftalen. Aftalen ville i visse tilfælde også være ugyldig med værgens underskrift, da en værge ikke kan indgå en sådan aftale uden godkendelse fra Familieretshuset, hvis lejekontrakten på anses for usædvanlig, jf. værgebekendtgørelsen § 10, stk. 1
Lejeaftalen er ugyldig, selv om depositum er betalt med den umyndiges selverhvervede midler, da en umyndig ikke kan pådrage sig gældsforpligtelser, jf. værgemålslovens § 1.
Hvis aftalen var blevet annulleret, skulle pigen flytte og udlejeren skulle tilbagebetale depositum og forudbetalt husleje, dog med fradrag for et passende beløb til dækning af husleje i den tid, den 17-årige har boet i lejligheden, jf. nyttereglen i værgemålslovens § 45..
Hvis pigen har betalt husleje, efter at hun er fyldt 18 år, bliver lejekontrakten gyldig, da hun da ved sine handlinger har anerkendt lejekontrakten som gyldig.
Med :-) hilsen
Jørgen U. Grønborg
Århus