I sidste weekend havde vi min mands 2 børn fra hans 1. ægteskab.
Og som børn jo altid kan være var de oppe at skændes hele formiddagen - efter ca. 4 timer bliver det for meget for mig og jeg går ind og tager fat i drengen som er 7 år og skælder ham ud, det er ham som var årsagen til at de skændes.
Søndag aften bliver jeg ringet om af min mands ekskone, som siger til mig, at jeg ikke skal røre hendes børn da det ikke er mig som har født dem. Jeg siger så til hende, om hun ikke også engang imellem er nødt til at tage fat i dem, dette svarer hun ja til, men siger til mig at det skal jeg ikke gøre, jeg har jo ikke født dem.
Det skal lige siges at min mand hele tiden har sagt at jeg skal behandle børnene som var de mine egne - det skal også siges at jeg ALDRIG har slået dem og det kunne jeg heller ikke drømme om.
Jeg har det ret skidt med hvad der er sket - er jeg meget forkert på den - ved at jeg har haft fat i drengen.
Jeg ved godt at man ikke må slå børn - men jeg mener ikke de har skade af at man tager fat i dem og skælder dem ud når det er berettiget - det skal også lige siges at min mand var hjemme og overværede ovennævnte.
Selv om du hverken har født børnene eller har forældremyndighed over dem, er du i din gode ret til at skælde dem ud/irettesætte dem i dit eget hjem. Det kan deres biologiske mor på ingen måde forhindre!
Som du skriver, må du ikke afstraffe dem fysisk, fx med en endefuld eller lignende. Men du har ret til at fastsætte almindelige ordensregler i dit eget hjem.
Forhåbentlig får du fuld opbakning til at irettesætte børnene af deres far, dvs. din mand. Ellers giver han dig jo ikke en chance for at indgå på fornuftig vis i forholdet til hans børn.
Efter loven skal den person (eller de personer; der har forældremyndighed over barnet, beskytte det "mod fysisk og psykisk vold og anden krænkende behandling". Men efter det oplyste - at du har grebet fast i barnet for at give det en verbal opsang - er der på ingen måde tale om en sådan behandling.
Med venlig hilsen
Erik Frodelund