Jeg betaler børnebidrag + tillæg på 100% til to børn.
Kan jeg få nedsat mine bidrag, når børnene modtager arveforskud fra deres morfar. Regnes dette for en indtægt?
Arveforskuddet er ikke en indtægt, men en formueforøgelse.
Hvis arveforskuddet placeres i f. eks. obligationer, skal renteindtægterne heraf tælles med som indtægt hos børnene. Dette kan få betydning, hvis børnene indtægter derved bliver så store, at børnebidraget bortfalder eller nedsættes.
Jeg går ud fra, at din aktuelle bruttoindtægt ligger på over 375.000 kr. Ellers kan du af denne grund søge om nedsættelse.
Du kan læse mere om fastsættelse af bidragenes størrelse på emne nr. 333.
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg