Må butik pierce min 16-årige datter uden min tilladelse?

Min datter på 16 år er kommet hjem med en piercing gennem maveskinnet og to perler. Hun har fået den lavet i en butik i København. 

Jeg er bekymret, fordi at hun tidligere ikke kunne tåle at få huller i ørene. 

Jeg er klar over, at man ikke må lade unge under 18 tatovere uden forældrenes tilladelse. 

Jeg vil gerne spørge, om der findes en tilsvarende aldersgrænse ved piercing?

SVAR:

Dansk lovgivning indeholder ingen regler vedrørende piercing, men derimod regler om, at mindreårige - dvs. alle unge under 18 år - står under forældremyndighed og derfor kun må lade sig pierce, hvis deres forældre giver dem tilladelse til det. 

Men det kan I ikke bruge til noget, når jeres datter rent faktisk har fået lavet en piercing.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund

JuraEksperten.dk