Min datters far og jeg flyttede fra hinanden for 3 måneder siden, hun var da 1 år og 7 måneder. Hun har været hos mig 2/3 af tiden siden.
Han har nu egenrådigt besluttet at hun skal være hos os en uge ad gangen og i en uge der passer bedst for ham med hans nye kæreste (de har kendt hinanden en måned) og pokerspil.
Jeg er ikke enig, og mener hun er for lille til en 7-7 ordning. Samtidig vil min datter aldrig kunne foretage sig noget sammen med hendes mormor og morfar, da de arbejder i de weekender hun er hos mig.
Hvordan vurderer statsforvaltningen disse sager?
Hvad er sandsynligheden for at han får hende en hel uge?
Og er hans grundlag tilstrækkeligt for hans valg af uge?
Hvad er sandsynligheden hvis jeg ansøger om forældremyndigheden?
Hun har altid været meget sammen med mig i forhold til hendes far og jeg har haft et års barsel med hende.
SVAR:
Afgørelser I samværssager bliver truffet ud fra et konkret skøn over, hvad der må antages at være bedst for det barn, som sagen handler om.
Statsforvaltningen vil blandt andet lægge vægt på barnets alder og hvordan kontakten med forældrene hidtil har været.
De oplysninger, der danner grundlag for Statsforvaltningens skøn over, hvad der er bedst for barnet, kommer fra forældrene selv. Det er derfor vigtig, at man som forælder fremkommer med oplysninger om barnets behov og altså begrunder sin holdning til, hvordan man mener samværet bør være. Der kan også, hvis det skønnes at være relevant for vurderingen af barnets behov, indhentes oplysninger fra andre end forældrene, f.eks. fra barnets institution, læge, sygehus m.m.
Børn, der er i stand til at udtrykke en mening om kontakten til forældrene, skal høres. Barnets egen holdning kan således også påvirke Statsforvaltningens vurdering.
Hvis barnet er ganske lille og er vant til at være den primære del af tiden hos den ene forælder, vil der næppe blive fastsat en deleordning. Ud fra dine oplysninger vil Statsforvaltningen skulle træffe afgørelse ud fra forældrenes oplysninger, og der vil ikke blive foretaget høring af jeres barn. Statsforvaltningen vil næppe vurdere, at det er bedst for barnet med en deleordning, fordi hun er så lille, og fordi hun er vant til at være det meste af tiden hos dig.
Efter forældreansvarsloven er det klare udgangspunkt, at der skal være fælles forældremyndighed. Kun hvis der foreligger tungtvejende grunde kan fælles forældremyndighed ophæves, således at den ene forælder får den fulde forældremyndighed. Tungtvejende grunde vil typisk være, at den ene forælder på grund af psykisk sygdom eller overgreb mod barnet ikke er i stand til at varetage omsorgen for barnet og dermed løfte opgaven som forældremyndighedsindehaver.
Tungtvejende grunde kan endvidere være, at forældrene på grund af dybe og langvarige uoverensstemmelser ikke kan antages at have nogen form for samarbejdsevne, og at det på grund af konflikterne og den manglende samarbejdsevne skønnes at være til skade for barnet, at der er fælles forældremyndighed.
Der skal således meget til at få ophævet den fælles forældremyndighed efter Forældreansvarsloven. Ud fra dine oplysninger vurderer jeg umiddelbart ikke, at der vil være udsigt til ophævelse af den fælles forældremyndighed over jeres datter. Du bør dog kontakte en familieretsadvokat, hvis du ønsker en konkret og grundig vurdering af mulighederne.
Forældremyndighedsstatus er ikke afgørende for Statsforvaltningens afgørelse om samvær kriterierne for Statsforvaltningens skøn over, hvad der er bedst for barnet i relation til samvær, vil være de samme uanset om der er fælles forældremyndighed, eller om den ene forælder har den fulde forældremyndighed.
Med venlig hilsen
Ida Lange Lawaetz
Advokat (L)
Postboks 137,
Vænget 22,
4400 Kalundborg
tlf. 59 57 50 00
fax 59 57 50 01