Kan mit barns moder kræve, at jeg betaler halvdelen af udgifterne til barnedåben?

Jeg har en søn fra et tidligere forhold. Moderen har forældremyndigheden. Han skal døbes on 3 uger.

Jeg har tilbudt at betale 3.000 kr til hjælp til barnedåben. Men hun kræver, at jeg betaler mindst halvdelen til festen. 

Kan hun gøre krav på, at jeg skal betale så meget???

P. S. Sagen er så ny at jeg ikke er begyndt at betale børnepenge endnu, og der er ikke aftalt nogen samkvem endnu.

Svar:

Moderen kan juridisk set kun kræve, at du betaler et såkaldt dåbsbidrag, som normalt udgør 1 normalbidrag på 969 kr. (2008)

Hvis du vil med til festen, kan du bliver du imidlertid nødt til at betale, hvad hun forlanger

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg

Århus