Min kæreste og jeg står og skal overtage mine svigerforældres hus.
De vil sælge huset til os til vurderingsprisen minus 15%.
Kan de sælge huset til os begge når de sælger 15% under vurderingspris eller kun til deres søn?
Vi er ikke gift.
Reglerne om salg af fast ejendom til ejendomsvurderingen minus 15% gælder kun ved handler inden for den gaveafgiftspligtige personkreds.
Din kærestes forældre kan derfor kun sælge huset til den lave pris til deres søn. Du er som papsvigerdatter ikke inde i kredsen af personer, der kun skal betale gaveafgift af gaver, og du skal derfor betale almindelig indkomstskat af gaver fra din kærestes forældre.
Hvis I gifter jer, kommer du som rigtig svigerdatter ind i personkredsen, og så kan de godt stå sælge til jer begge til den lave pris.
Hvis I ikke gifter jer, bliver din kæreste nødt til at stå som enekøber, men når I har boet sammen i de sidste to år, kan han videresælge til dig til 15% under den nyeste ejendomsvurdering.
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg
Århus