Må jeg tage på efterårsferie med vores 6-årige søn, når dette kolliderer med faderens weekendsamvær?

Jeg har en søn på 7 år sammen med min eksmand. Ifølge samværsresolutionen har han samvær fra torsdag til mandag hveranden uge, 2 uger i sommerferien, og hveranden jul. Påsken har han samvær, hvis hans weekend falder der. Der er ikke skrevet noget om samvær i forbindelse med efterårsferie og vinterferie. 

I år falder hans samværsweekend fra torsdag i efterårsferien til mandagen efter. Kan jeg godt meddele ham, at jeg holder efterårsferie med vores søn, og at hans samvær dermed bortfalder?

Vil han blive tildelt erstatningssamvær? 

Svar:

Weekendsamvær bortfalder, når bopælsforælderen afholder ferie med barnet.

Du kan således godt meddele faderen, at du holder efterårsferie, og at hans weekendsamvær dermed bortfalder.

Faderen kan søge om erstatningssamvær, men vil formentlig ikke få dette, da det er helt normalt, at samværet bortfalder i ferierne.

Med venlig hilsen

Ida Lange Lawaetz
Advokat (L)

Postboks 137,
Vænget 22,
4400 Kalundborg
tlf. 59 57 50 00
fax 59 57 50 01