Har jeg ret til telefonkontakt med mine børn, når de er på samvær hos deres far?

Jeg har to sønner på hhv. næsten 5 og 7 år. Har været gift med faderen til for 3 år siden. Der har været mange problemer med samværet. Jeg her eneforældremyndighed over børnene.

Faderen har i Statsforvaltningen fået ret til samvær hver anden weekend samt to uger i sommerferien

Jeg vil gerne spørge, om det virkelig kan være rigtigt, at jeg som mor ikke har ret til et kontakt telefonnummer til faderen, selv om jeg har hans adresse. Han bor over 2 timers kørsel væk. Må jeg ikke kontakte børnene på ferien og f.eks. sige godnat???

Svar:

Beklageligvis har man ikke ret til at få oplyst den anden forælders telefonnummer, og Statsforvaltningen har ikke mulighed for at pålægge den anden forælder at sørge for mulighed for telefonisk kontakt mellem børnene og bopælsforælderen.

Mange forældre vælger i denne situation at udstyre barnet/børnene med en mobiltelefon  med taletidskort, så man ved at der er mulighed for telefonkontakt.

Med venlig hilsen

Ida Lange Lawaetz
Advokat (L)

Postboks 137,
Vænget 22,
4400 Kalundborg
tlf. 59 57 50 00
fax 59 57 50 01