Jeg er blevet gift med min ven gennem flere år. Han har et barn og jeg har to som
jeg har den fulde forældremyndighed over. Vi har indtil videre hver vores bolig
i hver sin kommune, vi søger større bopæl i hans kommune, men har endnu ikke fundet
en som er passende.
Min søn som er 14 ¼ år er meget knyttet til min mand og hans datter og har desuden
meget brug for at skifte skole, hvilket min søn også selv ønsker.
Han ønsker at gå på den skole hvor hans stedsøster går, hvilket også er mest hensigtsmæssigt
da vi alligevel skal dertil. Han trives meget dårligt på sin
nuværende skole og det er således ret presserende for ham og hans trivsel at han
får lov at skifte hurtigst. Min mands bopæl er trang for os alle, men
kan godt rumme en ekstra. Et skoleskift kræver at drengen flytter til min mand (det
er en folkeskole). Der er under en times transport mellem vores
hjem hvis man benytter det offentlige og i øvrigt har vi en bil i familien.
- Kræver det at min mand får plejetilladelse?
- Betragtes denne situation som
privat familiepleje, vi er nu engang en familie om end vi lige nu har to bopæle
i hver sin kommune?
- Og hvad gælder der når barnet
er fyldt 14 år, som det er tilfældet med min søn? Gælder der så en anden periode
end 3 måneder eller noget helt
andet?
- Har han selv noget at sige i denne
sag ? Får han noget at sige når han er fyldt 15?
Der kræves ikke en plejetilladelse når barnet er over 14 år. Der kan man sådan set
selv bestemme, hvor længe barnet/den unge skal være hos den anden.
Din søn kan således opholde sig hos din ægtefælle ubegrænset, hvis du vil have det.
Din søn har ikke noget selv at sige i denne sag, da han jo er underlagt din forældremyndighed.
Det er dig der træffer beslutning om praktisk taget alle
hans forhold.
Du skal dog være opmærksom på, at kommunen har en tilsynsforpligtelse med alle de
børn/og unge der opholder sig i kommunen. Det kan indebære, såfremt
din søn får behov for særlig støtte, at han ikke kan hjemgives til dig, selvom du
ønsker det. Det er kun i sager om kommunens anbringelse udenfor hjemmet af en ung
på 15 år eller derover, at den unge er part i sagen og dermed selv er med til at
bestemme hvor han eller hun vil opholde sig.
Med venlig hilsen
Frank Viberg-Holde