Jeg er fraskilt, og har forældremyndigheden over to fællesbørn på 7 og 9 år. Da min ex. mand har brudt forbindelsen med såvel sin egen som min familie, vil jeg gerne oprette et børnetestamente der, hvis muligt, vil sikre at mine børn stadig kan have kontakt til den øvrige familie efter min evt. død.
Jeg vil gerne have, at børnene skal bo hos deres far, men vil gerne have en slags 'med-formynder', der kan sikre at børnene ikke mister kontakten til den øvrige familie.
Er det muligt at sikre dette?
SVAR:
Det er ikke muligt i et børnetestamente at træffe juridisk bindende bestemmelser om bevarelse af kontakten til den øvrige familie. Bestemmelserne vil alene være moralsk forpligtende for faderen, men de kan ikke gennemtvinges.
Du kan læse mere om børnetestamenter på emne nr. 322
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg
Århus