Kan min mand give forhåndsafkald på at kræve forældremyndigheden til vore to børn?

Jeg har boet sammen med din kæreste i nu 12 år og vi har 2 børn sammen på 6 og 8 år, som kun jeg har forældreretten over.

Mit spørgsmål er så: Hvis vi gifter os og vi gerne begge vil være fælles om forældreretten, kan jeg /vi så lave et dokument hvori der kan skrives at hvis vi en dag bliver separeret eller skilt er det igen kun mig der får forældreretten.

Vi ved jo alle, at man tit kan blive meget uvenner, når man går fra hinanden. og så er det jo godt at have dette på det rene.

Svar:

Aftalen om, at du skal have forældremyndigheden vil ikke have nogen form for retsgyldighed.

Selv om du alene har forældremyndigheden, har børnenes far nøjagtig samme mulighed for ved samlivsophævelse at få tilkendt forældremyndigheden, som du har. I har været helt ligestillet siden d. 01.01.1998 og din retsstilling bliver derfor ikke ringere ved at I gifter jer.

Din mand kan heller ikke give forhåndsafkald på at påberåbe sig ovenstående bestemmelse.

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg