I 2007 svarer min 9-årige søn på en kuponreklame.
Han troede, at det er gratis, og at det var computerspil, han ville få. Men da han
modtog pakken, viste det sig at være 2 musik-cd'er.
Herefter ringede jeg til selskabet i Sverige og sagde, at det må være en misforståelse,
da min søn kun var 9 år, og at vi ikke vil have pakken.
Jeg fik at vide, at jeg kunne beholde pakken, og at jeg ikke behøvede at betale
regningen.
I 2008 fik jeg et brev, hvori der stod, at han skulle betale gebyr, regning og inkassoomkostninger
til Kredit Styring as i DK.
Da ringer jeg til dem (i DK) og forklarede det hele igen.
Trods det får min søn hvert år 2 påmindelser om, at han skal betale. Han er også
blevet ringet op af dem.
Spørgsmålet lyder så:
Har de ret til at kræve penge af en lille dreng og afsende rykkere?
Pakken har kostet 99,90 Kr. og nu forlanger de mere end 525 Kr.
Hvad skal vi gøre?
Svar:
Da din søn er mindreårig, kan han ikke stifte gæld, og derfor kan han ikke
bestille en pakke med to cd'er via et kuponhæfte.
Send firmaet et anbefalet brev, som du - af bevismæssige grunde – beholder
en kopi af (husk postkvittering), og hvor du gentager, hvad der blev aftalt
under telefonsamtalen, hvor du meddelte, at I ikke ville have pakken, dvs.
firmaet kunne hente den hos jer, idet den var bestilt af jeres mindreårige søn.
Tilføj, at der er tale om en ugyldig aftale, som jeres søn ikke kan forpligtes
til at betale for, og at firmaet blot kunne have hentet pakken hos jer som
aftalt.
Med venlig hilsen
Erik Frodelund