Må jeg benytte andre firmaers logoer på min hjemmeside?

I forbindelse med, at jeg er ved at lave min egen hjemmeside på internettet, vil jeg tilkoble siden nogle links til virksomheder, privat m.m.

For at gøre siden mere "levende" vil jeg kopiere forskellige firmaers logoer, og anvende dem som hyperlink fra min hjemmeside til den pågældende virksomhed.

Må jeg dette, eller er det kun virksomheden selv, som må bruge deres logo?

SVAR.

Det er kun firmaerne selv, der må benytte deres logoer, og derfor må du nøjes med at lave links til firmaerne ved at skrive deres navne.

Du kan godt benytte logoerne, hvis du indhenter tilladelse fra de enkelte firmaer. Mange vil sikkert ikke have noget imod lidt gratis reklame.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund