Kan arbejdsgiver oprette lønkonto i anden bank?

Kan min arbejdsgiver frit kan oprette en ny lønkonto i en anden bank?

Min arbejdsgiver har skiftet pengeinstitut, og opretter nu nye lønkonti til alle medarbejderne i dette pengeinstitut.

Jeg er godt tilfreds med min bank, hvor jeg har alle mine bankforretninger; dankort, billån, betalingsservice, gevinstopsparing m.m. Min kone og søn har ligeledes deres konti i denne bank, og vi ønsker ikke at flytte bank!

Kan min arbejdsskiver oprette en lønkonto og forlange, at jeg bruger denne?

Med venlig hilsen

B. A.

Svar

Svaret er efter min mening NEJ

En gammel regel siger, at pengegæld er bringegæld, og din arbejdsgiver må derfor have pligt til at udbetale din løn til en lønkonto, som du selv har valgt.

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg

Århus