Hvor må man ophænge plakater?

Findes der lokale eller generelle regler for opklæbning af reklamer for kulturelle og mere private arrangementer fra sportsarrangementer, teater, loppemarked og så fremdeles?

Er der frit slag for alle overalt eeller hvad med elskabe og den slags?

Og hvis der er lokale regler, hvor finder man dem så?

Svar:

Der må ikke hænges plakater op, medmindre man har fået ejerens eller myndighedens tilladelse.

Når det fx gælder elskabe, så skal elselskabet give tilladelse, og når det gælder lysmaster osv, skal den såkaldte vejmyndighed – dvs. kommunen – give tilladelse.

I enkelte kommuner er der opsat plakatsøjler, som alle frit kan benytte.
 

Med venlig hilsen

Erik Frodelund

www.JuraEksperten.dk