Må en togkontrollør holde mig tilbage, når min pung og min billet er blevet stjålet?

Jeg er for nylig blevet uretfærdigt behandlet af togkontrollør. Derfor vil jeg gerne spørge om, hvad billetkontrollørerne har ret til at gøre. 

Har de ret til fysisk at holde en tilbage? 

Må de røre en eller på anden måde forhindre at man går? 

Præcis hvad har de ret til at gøre, hvis man har fået stjålet sin pung uden at vide det og derfor ikke har billet eller nogen form for identifikation på sig?

Hvilke rettigheder har man i denne situation og hvad sker der normalt?

Svar:

En billetkontrollør kan godt tilbageholde dig, hvis du ikke har en gyldig billet til toget, men personalet skal hurtigst muligt overgive dig til politiet. Her vil i givet fald være tale om en såkaldt privat anholdelse.

Kontrolløren må ikke kropsvisitere dig eller undersøge din taske.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund

www.JuraEksperten.dk