Hvordan får man hemmelig adresse?

Som offentlig ansat ønsker jeg at få hemmelig adresse. Hvor skal jeg rette henvendelse, hvad koster det, og hvilke konsekvenser i negativ retning kan det have ?

Svar

Du kan få din adresse beskyttet, hvis du anmoder folkeregistret om det, og denne beskyttelse medfører, at private ikke kan få din adresse oplyst. Det koster ikke noget.

Inden udløbet af det første år skal du anmode om at få beskyttelsen forlænget, for den gælder kun for et år ad gangen.

Umiddelbart kan jeg ikke se nogen ulemper ved at få beskyttet din adresse. Du kommer ikke med i den lokale vejviser, men det er vel sådan set godt nok?

Desuden kan du anmode Tele Danmark om et hemmeligt telefonnummer, hvis du ønsker det.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund