Har jeg pligt til at lade en kontrollør fra licenskontoret komme ind i min stue?

Jeg havde en yderst kedelig oplevelse forleden dag. Som studerende har jeg valgt ikke at have et tv (min mor bor også ret tæt på, så der kan jeg se alt det fjernsyn jeg vil). Jeg betaler licens for radio, men ikke tv. 

I sidste uge kom der en kontrollør fra DR og forlangt at komme ind i min stue, for at se om jeg havde et tv-apparat. Han sagde at jeg kunne vælge at lukke ham ind, eller at han kunne skaffe en kendelse fra retten, så han kunne komme ind ved hjælp af myndighederne. Kan han true mig på den måde?

Jeg vil ikke lukke fremmede mennesker ind i mit hjem, han kunne jo i princippet være hvem som helst! 

Kan jeg nu forvente at han kommer med politiet og forlanger at komme ind til mig???? eller var det tomme trusler.

Svar:

Det var tomme trusler

Licenskontoret kan ikke komme ind i en beboelse for at se, om der er tv, - selv ikke med fogedens bistand.

Du har ikke pligt til at lukke DR ind.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund