Kan et foreningsmedlem ved lov kræve en oversigt af de øvrige medlemmer udleveret
til brug for indsamling af underskrifter?
Da der ikke findes nogen egentlig lovgivning for foreninger, har jeg prøvet at finde
et svar i registerlovgivningen - dog uden resultat.
Sådanne bestemmelser giver selvfølgelig kun mening, hvis man også i praksis har mulighed for at finde eventuelle medlemmer med det samme ønske som en selv i den retning.
Du spørger, om et medlem kan kræve en sådan oversigt. Efter min opfattelse vil et medlem, som måtte have en sådan retlig interesse i en medlemsoversigt som ovenfor nævnt, også have et krav på de relevante oplysninger.
Det er naturligvis relevant, om en sådan udlevering vil være i strid med registerlovgivningen for eksempel. Det vil det efter min vurdering ikke være.
I den forbindelse kan jeg benytte lejligheden til at reklamere for vores elektroniske lovorientering på internettet, der egentlig er et tidsskrift for erhvervsrelateret juridisk stof. Men for nylig har vi bragt en artikel, som illustrerer dit spørgsmål ganske glimrende.
Som du vil kunne se, vil en offentliggørelse af en medlemsliste i f. eks. et medlemsblad efter datatilsynets opfattelse være lovlig. Som det mindre i det mere vil en udlevering af oplysninger som, du omtaler, være lovlig.
Du finder lovorientering på www.lovorientering.dk.
Du finder artiklen ved i søgerubrikken simpelthen at søge på ordet "medlemsliste". Men benyt lejligheden til en lille rundtur.
Med venlig hilsen