Må skolebestyrelse lægge klassebilleder ud på nettet?

Jeg sidder i en skolebestyrelse på en lille skole, og vi har netop oprettet en hjemmeside, og i den forbindelse er følgende problemstilling dukket op:

Vi ønsker at lægge klassebilleder og billeder fra skolefester, arrangementer mv.  som vi selv har taget med et digitalt kamera, ud på hjemmesiden.

Vi er af den opfattelse at det må vi godt, idet billederne er taget på og omkring skolens område, og vi mener at vores folkeskole er at betragte som et offentligt sted.

Men har vi ret `i det ?

Svar:

I må ikke lægge klassebilleder ud på nettet, medmindre alle forældrene giver deres samtykke til det.

Til gengæld må I lægge visse oversigtsbilleder fra arrangementer m.v. ud på nettet.

En skole er ikke "et offentligt sted" i relation til at tage billeder. Pressefotografer kan fx ikke taget fotos på skolen, uden inspektøren giver tilladelse til det.

Med venlig hilsen
 
Erik Frodelund