Jeg har for et par uger siden købt utroligt mange frimærker som skulle have været brugt. Jeg kom dog til at sidde tilbage med 3 ark af 100 stk. 5,50 kr frimærker.
Da jeg gik på posthuset for at få pengene tilbage fik jeg at vide at det kunne man altså ikke. Alle jeg har talt med af venner og bekendte var også af den tro, at frimærker var som gangbar mønt, men nej (jeg kunne dog få frimærker af anden værdi mod et gebyr på 5% af pålydende).
Jeg har endda kvitteringen fra posthuset hvor der står præcist hvad det er jeg har købt (selv at det er med Dronning Margrethe som motiv på frimærkerne).
Jeg håber at kunne få afklaret om det virkelig forholder sig sådan at postvæsenet kan nægte at tage frimærker tilbage, når man endda har kvitteringen fra købet?
Posthuset er i sin gode ret til at nægte at købe frimærker tilbage, for frimærker
er ikke et betalingsmiddel ("gangbar mønt" som du kalder det), og der
er ingen regler om, at posthuse skal indløse frimærker igen.
Du må rundt til venner og bekendte for at sælge frimærkerne.
Med venlig hilsen
Erik Frodelund