Må jeg tage en kassettebåndskopi af en CD med min datter?

Kan I hjælpe mig med et spørgsmål ang. digital kopiering som en kammerat og jeg diskuterer inderligt "hver" gang vi er sammen.

Der står to kasser øl på højkant, så det er jo alvor.

 Spørgsmålet er:

Min datter på 4 år har fundet på en vrøvlesang. Vi indspiller den på vores computer.

Vi synes det er en sjov sang og vi brænder den ned på en CD. Den er endda så god at vi laver en CD mere.

Har vi gjort noget ulovligt?

Gjorde vi noget ulovligt da vi gjorde det samme for to år siden?

 

Svar:

Nej og nej. Med hensyn til digital kopiering er reglen, at man må tage digitale kopier af lovligt erhvervet musik til eget eller husstandens brug. Reglen gælder, når det er andre, der har fremstillet den musik, man kopierer.

I dit tilfælde er det imidlertid din datter (og dig, som producent), der har retten til at fremstille kopier - I kan frit kopiere jeres eget materiale og give andre ret til at gøre det samme. Dette gjaldt også for 2 år siden.

 

Med venlig hilsen 

Ulrik Grønborg