Sagen er den, at jeg kender en person, en ældre dame, som havde været indlagt med en brækket arm, blev sendt hjem med tilsagn om, at hun ville få sendt en hjemmehjælp ud til hjælp med personlig hygiejne samt rengøring.
Da hjemmehjælpen kommer og åbner døren, får hun øje på "fru Hansens" 5-årige
harmløse, kastrerede og renlige hankat. Hjemmehjælpen står på dørtrinnet og nærmest
skriger, at før den kat er væk, træder hun ikke ET skridt nærmere. "Fru Hansen"
går i panik og ringer til et katteinternat, hvor hun er mangeårig bidragyder og
får en hurtig aftale i stand, da hun ellers vil blive efterladt i sit eget skidt.
(udover en brækket arm har hun også en smertende hofte grundet faldet).
Mit spørgsmål er: Findes der nogle steder noget lovgivning på dette område, som
enten siger for eller imod?
Katten fik et nyt hjem, men i dag sidder "Fru Hansen" tilbage alene i
sin lejlighed og savner sin kat.
SVAR:
Det lyder helt grotesk, hvis hjemmehjælpen skulle kunne afgøre, om fru Hansen må have kat eller ej, såfremt hun har behov for hjemmehjælp.
Jeg kan ikke forestille mig, at det skulle være regler, der giver hjemmehjælpen en sådan beføjelse, men ret en skriftlig forespørgsel til kommunens socialforvaltning.
Med venlig hilsen
Erik Frodelund