Hvordan stifter man en forening?
Jeg og flere andre har i over to år haft en klub for en tv-serie, og vi har nu over 300 medlemmer.
Nu vil vi imiderlertid gerne gøre det til en rigtig forening, men vi er meget i tvivl om hvordan man bliver det.
Jegløb ind i problemet, da jeg prøvede at oprette en foreningskonto for os, for da ville banken have vedtægter og referat fra generalforsamling, og det ved jeg meget lidt om.
SVAR.
De, der vil med i foreningen, mødes på et mere eller mindre uformelt møde, og bliver
enige om, hvilke regler der skal gælde for de, der vil være med. Der er ingen lovmæssige
formkrav, for en ideel forening, som denne vil være, hvis den ikke skal være erhvervsdrivende,
er en frivillighedens sag, en sag, som det står borgerne i dette land frit for at
begive sig ud i. Der er heller ingen krav til, at foreningen skal registreres i
noget foreningsregister, men hvis man gerne vil, f.eks. for at beskytte foreningens
navn, kan man få den registreret i foreningsregistret.
Man skal lave et sæt vedtægter, hvori man skriver ned, hvad man har valgt og aftalt
skal gælde mellem medlemmerne. Hvilke spilleregler, man vil have, skal stå deri.
Og så er det kutyme, at man laver et referat fra mødet. Det kan være ganske kort
og bare slå fast hvem der var til stede, hvad der var på dagsordenen (stiftelse
og godkendelse af vedtægter) og hvad der blev besluttet. Det er selve det dokument,
der skal bruges til at bevise overfor omverdenen, at foreningen er blevet til.
Hvis foreningen skal drives med offentligt tilskud kan der være formkrav fra donator,
det skal i så fald tjekkes - måske kan man få tilskud til en forening som denne,
hvis den tjener et kulturelt formål. I kan jo forhøre jer.
I vedtægterne kan man altså skrive stort set hvad man vil, og også de kan være ganske
korte. Men af hensyn til at vise trediemænd, såsom banken, at man er seriøs, og
af hensyn til efterfølgende mulige stridigheder internt i foreningen, er dette det
rigtige sted at tænke sig om og få alt skrevet ned. Alt det, man kan tænke sig,
der kan blive tvivl om senere, skal man gribe fat om, beslutte sig omkring, og skrive
ned.
De, der skriver bekræftende på vedtægten, eller i en stiftelsesprotokol (en lap
papir i tilknytning til beslutningsprotokollen) er medlemmer. Andre kan indmeldes
på de vilkår, man beslutter sig for skal gælde, og skriver i vedtægterne.
Vedtægterne er som oplyst fri legeplads, men erfaringsmæssigt bør man ihvertfald
have bestemmelser med om navn, formål, hvornår der skal afholdes generalforsamlinger,
hvem der kan kræve dem indkaldt, flertalsbestemmelser, ledelsesbestemmelser, finansiering,
revisor- eller menigmandsopstilling af årlige regnskaber, hæftelse (stifterne hæfter
for omkostninger ved stiftelsen, men derefter kan foreningen overtage hæftelsen),
man skal tage stilling til hvordan der kan gøres ændringer senere, hvordan med udtræden
af foreningen osv.
Sæt lidt penge af og tal med en advokat, der arbejder med den slags sager. Det koster
nok 15-25.000 kr. plus moms at få stiftet foreningen, men fordelt på 300 medlemmer
(indtil videre) er det ikke slemt. Det er under 90-100 kr. pr. person og kan indregnes
i indmeldelsesomkostningerne. Det kan efter min erfaring lønne sig i sidste ende
at alle medlemmerne ved hvor de står, og det kan afværge senere omkostninger til
tvistløsninger. Sådanne kan blive nødvendige selv mellem gamle venner.
Med venlig hilsen
Flemming Keller Hendriksen
Advokat, Non-practising Solicitor of the Supreme Court of England and Wales
