Goddag, og endnu en gang tak for jeres gode initiativ.
Min broder, som har opholdt sig på Cuba i 2 år, er blevet gift derovre og vil gerne have sin kone og stedsøn med til Danmark.
Kan du fortælle os noget om, hvilken type visum / opholdstilladelse / arbejdstilladelse konen og stedsønnen kan få, og om disse skal fornyes løbende efter ankomst. Endvidere vil vi gerne spørge om du har erfaring med sagsbehandlingstiden?
SVAR.
Din svigerinde skal til den danske repræsentation på Cuba indgive ansøgning om opholdstilladelse.
Reglerne herom er reguleret i udlændingeloven (udl.).
Den relevante bestemmelse er udl. § 9, stk.1., smh. m. § 9, stk. 7., hvoraf fremgår, at din svigerinde med baggrund i ægteskabet med din bror har krav på at opnå opholdstilladelse. Tilladelsen skal være opnået forinden indrejse til Danmark.
Sagsbehandlingstiden oplyses p.t.at være ca. 2-3 mdr. men er noget længere - ca. 4-5 mdr.
Tilladelsen gives som hovedregel for 1 år ad gangen men med henblik på varigt ophold - permanent opholdstilladelse kan forventes efter 3 års ophold her i landet.
Med venlig hilsen