Vi har for nyligt købt en hundehvalp. Vores spørgsmål er :
Der ligger en del firmaer i vores nabolag med græs rundt om deres kontorer. Må vi lufte vores hund her ?
Vi er blevet tiltalt af div. gårdmænd som siger, at vi ikke må - da det er privat ejendom ! Deres græsområder ligger ud til fortorvet og der er ingen skilte som siger, at færdsel her er forbudt. Samtidig sørger vi altid for at "rydde" op efter vores lille nye ven, så ser vi da ingen problemer med gåture der.
Kan de forbyde os det ?
Gårdmændene har lovet os helvede varmt - hvis de ser os igen !
SVAR.
I må ikke lufte jeres hund på private områder, selv om de ligger ud til fortovet og ikke er forsynet med hegn eller skilte. En sådan brug af andres græsarealer er i strid med loven om mark- og vejfred.
Med venlig hilsen
Erik Frodelund